Tortilla på en lidt anderledes måde

Til 6 tortillas

6 tortillas (jeg brugte fuldkorn)
2 løg, finthakket
1 peberfrugt (rød, grøn eller gul), finthakket
300 gram champignon, hakket groft
1 chili, fint hakket
400 gram kylling, skåret i små stykker
100 gram revet ost (jeg brugte mozarella)
Salt og peber
Æggehvide

Svits løg, peberfrugt, chili og peberfrugt på en pande til alt væde er væk. Fjern grøntsagerne og svits derefter kylling, så det får skorpe, men ikke er gennemstegt. Bland grøntsager, kylling, ost samt salt og peber. Nu er fyldet klar (Man kan variere fyldet og med fordel tilsætte for eksempel diverse krydderurter). Fordel fyldet i midten af hver af de 6 tortillas. Luk først den side af tortillaen, der er længst væk fra dig henover fyldet. Pensl derefter kanterne med æggehvide. Fold dernæst siderne og til sidst den side, der er tættest på dig, så du har en lille pakke. Steg derefter chimichangaerne (som amerikanerne kalder denne type tortillas, der dog normalt er dybstegt) kortvarigt på en pande i olie, så de bliver gyldne på begge sider. Kom dem derefter i en 180 grader forvarmet ovn i 12 minutter. Server dem med tomatsalsa, creme fraiche og en frisk salat som tilbehør.
Velbekomme….