Intet mindre end verdens bedste burgerbolle!

De fleste opskrifter på hjemmelavede burger-boller er rigtig fine, men resultatet er oftest en lidt hård rustik bolle, som – i min verden – ikke egner sig særlig godt til en burger. Man får flænset ganen og ridset tungen.
Her er min opskrift på en brioche-agtig burgerbolle, som er blød og lækker og samtidig rustik nok til at den mætter.

Til 5 store boller skal du bruge:
150 gram hvedemel
170 gram fuldkornshvedemel
15 gram gær
1 æg til dejen
1 æg til pensling
1 tsk. havsalt
2-3 tsk. rørsukker
ca. 2 dl mælk (sød er bedst, men jeg plejer ikke at have andet ene mini i køleren. Det virker også 🙂
75 gram smør
1 lille håndfuld sesamfrø til at drysse over til sidst.

Start med at varm mælken op til den er fingervarm. Tilsæt gær og pisk det sammen. Tilsæt salt, sukker og 150 gram hvedemel og pisk det sammen. Tilsæt fuldkornsmelet og rør det sammen. Tilsæt så smøret i små stykker og ælt det godt sammen, så smøret bliver godt blandet rundt. Det bliver bedst, hvis der æltes 5-10 min.
Dæk dejen til og lad den hæve 1 times tid.
Form bollerne og tryk dem godt flade. Dæk til og lad dem hæve igen 1,5-2 timer.

Så skal der pensles med æg. Der skal være nok æg på, så sasamfrøene kan sidde fast 😉
Bag bollerne i ca 15 min ved 200 grader (jeg plejer at bruge den “almindelige” ovn og ikke varmluft. Synes skorpen bliver blødere, når ovnen indstilles til alm. ovn.