Dette er ikke en opskrift. Vi – min hustru og jeg – er blevet gift og har holdt bryllup. Det vil jeg bare lige skrive lidt om 🙂


Billigt bryllup. Det gik ikke lang tid fra jeg spurgte, til datoen var sat og gæsterne inviteret. Og bare tre uger senere er vi gift.

Men tre uger til at arrangere et bryllup, som samtidig skal være nemt, uformelt og billigt, er ikke meget. Vi besluttede hurtigt, at det skulle være havefest i telt med fadøl og buffet. Vi googlede os frem til www.lejfesttelt.dk, som dem der kunne levere et telt i en passende størrelse til den bedste pris. De leverede alt hvad vi skulle bruge til at huse de godt 60 børn og voksne der kunne komme med så kort varsel.
Ringene fandt vi ved en tilfældighed hos Bærbart på Nybrogade 26 i Kbh K (www.baerbart.dk). En virkelig fin butik med flotte unikke ringe og smykker.

Vi var uforskammet heldige med vejret (det er lidt arrogant at invitere til havefest 4. oktober) og i høj solskin og 20 grader, gik alle fra kirken til vores hus, hvor der ventede bobler og snacks. Maden ankom præcis som aftalt kl. 16.45 og de hele var som det skulle være – lækker veltilberedt buffet. Perfekt stegt oksekød, dejlig lammecoulotte flere forskellige kartofler og lækre salater. Til børnene havde vi selv sørget for frikadeller og grøntsagsstave – stor succes hos både børn og voksne.

Selvom vi havde inviteret til uformelt bryllup, og vi egentlig ikke havde forestillet os alt det sædvanlige bryllups-halløj, var der masser af taler, sange og underholdning. Virkelig godt!
Fordi vi havde mange børn, var der også nogle der tog af sted umiddelbart efter maden, men festen fortsatte indtil 4.00 næste morgen og vi var rigtig glade for det hele!

Budget
Telt med gulv, borde, stole og fadølsanlæg: ca 6.000,-
Buffet: ca 6.500,-
Drikkevarer: ca. 5.000,-
Ringe: ca. 1.500,-
Tøj: ca. ca. 3.500,-
Servering: ca. 1.500,-
Det løse: ca 1.000
I alt 25.000

Og så en lille anbefaling.
Vi var meget glade for at have lejet telt og udstyr hos www.lejfesttelt.dk! De var mere end almindelig venlige og imødekommende. Vi fik lov til at hente telt flere dage før vi egentlig havde bestilt det, uden ekstra betaling (kun fordi, at teltet ikke var lejet ud til andre), de kom ud og tjekkede at teltet var sat rigtigt op, da der dryppede lidt vand ind en af dagene hvor det regnede kraftigt. Teltet var sat korrekt op og de imprægnerede kanterne og lagde en ekstra gennemsigtig pressening, som kunne spændes ud over teltet, til hvis det skulle begynde at regne på dagen. Virkelig god service.
Skal vi holde fest igen, er der ingen tvivl om, at det er hos dem vi lejer telt!
telt