Wok med masser af broccoli!
Ovenpå julemaden er det nu meget rart med noget lidt andet.

Til 2 personer
2 kyllingebryster i strimler
1 chili i strimler (fjern kernerne hvis ikke det skal være så stærkt)
1 klump ingefær i små stykker
1 fed hvidløg hakket fint
2 spsk soya
1 broccolihoved i små buketter
2 forårsløg i tynde skæve skiver (gem de grønne skiver til sidst)
1 løg i små både
1 gulerod i tynde skæve skiver
1 tsk rød karrypasta
1 dl kokosmælk
ca 125 g. nudler
Vindruekerneolie

 

Start med at skære broccolihovedet i buketter og hæld så kogende vand over dem. Hæld ligeledes kogende vand over nudlerne og lad det stå mens resten forberedes.
Bland kyllingestrimler med ingefær, chili, hvidløg og soya og stil det til side. Skær resten af grøntsagerne til og varm wokken op, så den er forbandet varm. Hæld en god slat olie i wokken og bland karrypastaen i. Når det er rørt godt rundt hældes kyllingen med chili, ingefær og hvidløg i og steges nogle minutter. Hæld vandet fra broccoli og nudler (skyl nudlerne under koldt vand, så ikke de klistrer sammen). Steg broccoli sammen kyllingen et lille minuts tid hvorefter løgbåde, forårsløg og gulerødder steges med. Når det er blandet godt rundt, skal kokosmælken blandes i og til sidst nudlerne. Varm det hele godt igennem og drys de grønne endeskiver af forårsløget over retten og spiiiiiiis 🙂